De mørke skyer

Foto: Mørke skyer over Ejby

Vågner en morgen meget tidligt. Prøver at sove videre. Alt for mange tanker og følelser raser i min krop.
Jeg må op - jeg må ud.
Gummistøvlerne på, og med hundene om benene ud over markerne.
Ser de tunge grå skyer på himlen. Mærker de tunge grå skyer i min krop og sjæl.
Hvorfor ?
Nogle dage er svaret indlysende, andre dage må jeg have en indre dialog med mig selv - hvorfor ? Og så skal jeg måske blot lade de grå indre skyer blæse videre sammen med de grå, der er på himlen. Hvis jeg kan, så gør jeg det.
For tiden er svaret indlysende, hvorfor jeg føler de mørke skyer indeni.
Jeg er bekymret for en person, jeg holder utroligt meget af. Jeg er ramt der, hvor jeg føler afmagt og uretfærdighed. Sygdommen raser i hendes krop, jeg er så magtesløs.
Skal, må og vil være positiv, og tro på noget godt.
Beder Gud, Universet og kraftdyr om at hjælpe til.
Og englene. Jeg har givet hende en lille engel, som kan være hos hende og være hendes skytsengel.
Hvad kan jeg gøre ? Sende en smuk buket ? Hvornår kan jeg komme forbi og give hende et kram ? Hvornår kan jeg ringe eller sende en sms ? Et kærligt brev eller en mail ?
Hvordan kan jeg vide, hvornår hun har overskud ?
Det kan jeg ikke.
Jeg må håbe, at hun ved, at jeg er lige her.................

Foto: Denne engel står ved min dør

Andre mørke skyer blæser hen over mig. De har været en anden del af mit liv i 2 år. Et ældre ægtepar i min nærmeste familie er begge demente og kommet på plejehjem. De har ikke nogen livslyst eller meget livskraft tilbage. Giver udtryk for, at de gerne vil holde op med at leve. De græder. De er forvirrede. De er syge. De beder om hjælp til at dø. Jeg kan ikke. Jeg vil ikke.
Det er meget overvældende, når nogen beder om at blive slået ihjel. Trygler mig om at gøre det. Jeg kan ikke. Jeg vil ikke.
De mørke skyer = de dystre tanker: HVORFOR ? En som elsker livet og skal være mormor for første gang. Hun bliver syg og kæmper. To som har levet deres liv og ikke vil leve mere. Hvorfor bytter du ikke bare om på det, Gud ? Jeg prøver på enhver måde at finde svar.

Jeg fortsætter den indre dialog med mig selv. Og jeg har nu delt mine tanker med dig.
Mit håb for os alle er naturligvis mange dage uden mørke skyer - og dermed mere solskin og glæde.

Kærlige tanker Lise Lotte

Hunden - den bedste ven

Kære læser.

Jeg går for tiden med mange tanker om hunde, som jo er kaldt menneskets bedste ven.
Jeg har kun i kortere perioder været uden hund. Både som barn og voksen.
For tiden har jeg to dejlige labradortæver - en sort på 8 år, Frida og en gul på 1 år, Kumi-mi.

De modtager mig altid med glade, logrende haler. De er sjove, og de er dejlige at være sammen med.
Hundene fornemmer, når jeg er ked af det, og så er de klar med trøst på deres måde. Kommer og lægger hovedet i skødet. Skubber til min arm med snuden. Lægger poten i min hånd. Åh ja, de ved, når jeg er trist. Og græder jeg, er de ganske overstrømmende i deres omsorg.

Jeg har haft mange hunde. Nogle af dem har også været brugt til terapihunde. Når et barn kommer og har mistet en forælder eller søskende, kan hunden være med til at åbne ind til det sværeste. Den kan komme og vise sit yndlingslegetøj, men den kan også sidde stille og kigge intenst på barnet. For også der fornemmer hunden, at barnet har ekstra brug for kærlighed.
Somme tider har klienter haft deres egen hund med i terapi eller sorggruppe. Det har aldrig været noget problem.
Og en enkelt gang har en af mine sorggrupper haft besøg af en af mine hunde !
Historien er den, at jeg pga et akut migræneanfald, overlod lokalerne til gruppen alene, så de kunne få et par gode timer sammen. De havde på et tidspunkt åbnet havedøren på klem.
Mens de sidder og taler, kommer min kære, gamle hund, Pepsi, ind ad døren. Han sniger sig forbi dem, går hen og snupper en af sorgbamserne, og lister ud igen -uden et ord ! Gruppen sad målløse. Så sprang en af dem efter hunden. Mødte min mand omme i haven. Han kunne så berolige med, at Pepsi ikke ødelagde bamsen, nej han ville blot ligge og hygge lidt med den.

Hunde er så trofaste. Også ud over døden. Jeg husker en familie, der mistede en far og ægtemand. Han døde på marken med sin hund ved sin side. Hunden forlod ikke sin herre. Den blev og passede på ham. I dagene efter sad den ved døren og ventede på far. Den kunne desværre ikke leve videre uden ham.

En anden lille hund vidste, at mor var syg. Da hun kom på hospitalet, lagde den sig op i hendes seng. Det havde den aldrig før gjort. Mor kom ikke hjem igen, og hunden lå i sengen og sørgede i mange dage.

En hund kan ganske enkelt være en stor del af en sorgproces. Det har jeg hørt fra mange pårørende.
Det er ofte sagt om en hund, der har tilhørt en afdød, at når den tager herfra, så er den sammen med vores kære i himlen. Og sangen der handler om "må vi tage hunden med os ind i himlen", den er så sød og rørende. Og ja, selvfølgelig må vi det !

Ofte skal vi også sige farvel til vores gode venner, hundene. For de lever i gennemsnit kun 12 år. En af mine venner i Frankrig mistede sin dejlige hund denne uge. "Han var min ven igennem sorg og glæde, jeg savner ham så utroligt meget", skrev han til mig.
En af mine kæreste venner har gravplads med lys og sten i haven, hvor hans to dejlige hunde ligger. Han vil ikke have hund igen, for han magter ikke sorgen, når han mister dem. Når han besøger mig, får mine hunde mange hundeguffer og klap.
Mine egne hunde som jeg har mistet gennem tiderne, ligger også begravet i haven. Lagt ned med yndlingslegetøj, bamse og kæp. Nogle ligger i urne. Der er sten med påmalet hjerte.

Alle os, der er hundemennesker, vi ved, at når vi mister en hund, så mister vi en nær ven.
Og jeg ved, at for mange mennesker, der bor alene, er hunden en stor tryghed i hverdagen.
Hunden er kaldet menneskets bedste ven. Blandt andet af disse grunde.


Vuf vuf - kh Lise Lotte - en stor hundeven

Det sidste farvel

Det sidste farvel - det sværeste af alt.

Når vi mister en af vores kære, skal vi midt i sorgen tage stilling til at sige farvel.
Vi skal planlægge i tårer, afmagt og savn.
Jeg undrer mig ofte over, hvordan vi kan det. Hvorfra kommer denne styrke, til at gøre det værste af alt - at lægge vores kære i kiste, og få det sidste farvel til at blive smukt, værdigt og nærmest perfekt ?

Jeg har selv prøvet det. Jeg kender mange, der har prøvet det.
Det hjælper os, når der er taget stilling fra vores kære selv. Det er der ofte, når der er tale om ældre mennesker. Også mennesker der har levet med sygdom i længere tid, tager stilling og er medbestemmende.
Når vi taler om børn og unge, er det sjældent, at vi ved, hvad de kunne tænke sig. Vi  må bruge hjertet.
Og når unge liv slutter, vil det altid indebære stor afmagt over, at de kun fik lov at leve i kort tid.
Vi spørger os selv - HVORFOR ? Og planlægge skal vi.

Da jeg mistede min søn, blev jeg både i planlægningen og i sorgforløbet, hjulpet lidt på vej af ham.
Fordi vi havde haft samtaler om liv og død. Fordi jeg vidste, hvad han troede på. Jeg er dybt taknemmelig for det. Det er nok sjældent, at et ungt menneske på knap 16 år, har taget stilling til de store og svære spørgsmål, der er om døden og vores farvel til livet.

Jeg har hørt om mange begravelser og ceremonier. Jeg forundres og glædes ved at høre, at der findes en enorm styrke i os, når vi må sige farvel til dem, vi elsker. Ja, hvor kommer den fra ? Jeg tænker, at den kommer fra vores kærlighed. Vores kærlighed må være større end vores sorg i de dage, hvor vi planlægger. Alt gør vi i kærlighedens navn. Alt skal være rigtig, smukt og perfekt. Vi elsker så højt, at vi kan gøre det.

Foto: Frankrig april 2013

Jeg har lige været til begravelse. En kiste pyntet med de smukkeste blomster, som de pårørende vidste, var den blomst mor og hustru holdt mest af. Salmerne vi sang, var de rette til netop hende, vi sagde farvel til. Gravstedet valgt af hende selv. Det har været nemt for hende, fordi hendes søn ligger der. Der kom hun ned. Til ham. Jeg tænker, at de nu er sammen. Både i jorden og i himlen.

Jeg har fortalt min familie, hvad jeg ønsker mig, når jeg en dag skal ud på min sidste rejse.
Har du tænkt på, hvad du vil ? Har du talt med dine kære om det ? Eller skrevet det ned ?
Der er nogen, som mister dig en dag. Måske kan det lindre deres sorg, at de ved, hvad dine ønsker er for din sidste rejse.

Tanker på en augustdag her fra Ejby.
Lise Lotte

Foredrag og nærværsdage

Jeg vil også her på min blog fortælle, hvornår jeg afholder dage, der kan give trøst og støtte i sorg.
TORSDAG d. 11. september 14 holder jeg FOREDRAG i HUNDIGE KIRKE kl. 19.30
"At miste, at sørge, at komme videre".
Alle er velkomne.

Foto fra Hundige Kirke 11.9.14 - Foredrag "At miste - at sørge - at komme videre"

En smuk aften i selskab med 46 mennesker, som valgte at komme og være sammen med mig.
Jeg spillede mit yndlingsmusik "Holy mother" med Clapton & Pavarotti. Det er så smukt og storslået et stykke musik,og det går lige i hjertet.
Min mand er med mig, når jeg er ude. Jeg hundser lidt med ham, og jeg er perfektionist med, hvordan lys og billeder, min siddeplads og bøger skal fremtræde. Jeg er også lidt nervøs, og det tror jeg, at han fornemmer, så han udfører mine ordrer uden et ord !
Til alle mine foredrag har jeg mine tre børn tæt ved mig. De to, som er omkring mig, og har det godt, og min søn i himlen, som jeg savner og mangler. Jeg læser altid et afsnit fra min bog: "Tommys hus i himlen", og denne gang valgte jeg at læse om min yngste søn. Han var 10 år, da han mistede sin storebror. Åh, hvor er det utroligt, at jeg kan komme 22 år tilbage i tiden på et sekund. Mærke dybt i mig, hvor forfærdeligt vi havde det. Hvor stor og tung en sorg, vi stadig lever med - hver eneste dag.
Og det tager mig nogen tid at vende tilbage til det, der er nu: vi har det godt, vi har sørget, og vi er kommet videre.
Jeg er så berørt og glad over, at jeg kan give noget til andre, der er i sorg. Jeg er beæret over, at mine erfaringer og min bog bliver brugt i familier og professionel regi hver eneste dag.
Hvor var det godt, at jeg fik skrevet den kærlighedsbog til min familie, som mange andre får glæde af også.
Sådan en aften møder jeg mennesker, jeg ikke kender. Der er stilhed og tårer - og spørgsmål. Og der bliver givet knus og kram mennesker imellem. Hvert et kram jeg får, giver mig styrke og ro til at tage ud med disse foredrag.

Fra hjertet: TAK for en fin aften i Greve.
Lise Lotte

SØNDAG d. 28. september 14 holder jeg NÆRVÆRSDAG for forældre, der har mistet et barn.
Smuk musik, lystænding, stille snak og omsorgsfuldt samvær. Kl. 11 - 16.
Tilmelding nødvendig.

Kærligst Lise Lotte

Nyt liv

Tænk at vi alle kommer hertil på den samme måde. Det er så forunderligt og stort, når et nyt lille menneske kommer til verden.
I dag kom en lille fin dreng til verden på Holbæk Sygehus. Han blev modtaget af sin mor og far. Han har tre storebrødre. Han har bedsteforældre og oldeforældre. Han har onkler og tanter. Fætre og kusiner. Han er ønsket og mødt med kærlighed.
En lille dreng som nu er verdensborger her på Jorden. Han har gode chancer for at blive 100 år.
Må hans liv blive fyldt med kærlighed og glæde. Må han vokse op og give sine bidrag til vores verden.

Jeg ved jo, at hans liv også bliver fyldt med udfordringer, nederlag og sorgfyldte stunder.
Han har bestemt fået en god start, og det vil støtte ham i det liv, der bliver hans.

Foto: Et træ med stærke rødder. Frankrig 2013

Hvordan vi klarer at være i livet handler meget om, hvor god en start, vi fik den dag, vi kom til verden.
Nogle er ønskebørn, andre er det bestemt ikke.
Nogle bliver bortadopteret, andre må blive hos den mor, hvor de ikke var ønsket.

Mine egne tre børn er ønskebørn. Sprøjtet til med kærlighed og omsorg.
Jeg selv var uønsket. Det har jeg mærket hele mit liv. Når man er et uelsket barn, er der for altid et sug og savn efter at blive elsket af andre. Det har for mig været vigtigt at håndtere, så jeg ikke bliver for stor en belastning for mine omgivelser.
Jeg måtte lære at elske mig selv. Finde ind til, at jeg er god nok. For jeg har ikke lært det. Ikke fået det fortalt, da jeg var barn.
Der var heldigvis andre end min mor, der har fortalt - og fortæller mig, hvor meget de holder af mig, og hvor stor værdi jeg har i deres liv.
En af de ting jeg for nylig har suget til mig i stor glæde, ja - det var, da mit barnebarn på 6 år sagde: "Farmor du er den sødeste person, jeg kender i hele verden".
WOW - lige den dag var jeg på førstepladsen foran mor og far og lillesøster - og alle de andre hun elsker.

At være her i livet giver store udfordringer. Det giver tab og sorg.
Heldigvis giver det også glæde.
Dagen i dag blev glad. En lille fin dreng kom til vores verden.
VELKOMMEN kære lille ny -  født 15. august 2014 :)

At miste

Jeg mistede i går en af mine kære venner.

Foto: I bjergene i Frankrig - forår 2013

Følelsen af at blive væltet omkuld. Tårerne - gaven fra sorgens land - der igen og igen siler ned.
Tankerne til hendes børn der har mistet en mor. For år tilbage mistede de en lillebror. Tankerne til hendes mand, der har mistet sin livspartner og må sove alene.

Kender I det:  Alle de smil man har fået ? Alle de kram man har fået ? Alle timerne med samvær i tårer og grin ? Det er ikke væk. Det er inde i mig. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at bevare det i mig.
Og den sidste gang jeg så hende. Hun var smuk og glad. Kom med jordbærlagkager og smart tøj.

Nu er hun borte. Og det er os, der er tilbage med sorgen og tankerne.

En af de andre veninder skrev: HUN VAR SÅ ÆGTE.

JA - vi har mistet et vidunderligt menneske. Jeg prøver at finde trøst.
Jeg håber, at hun er sammen med sin elskede søn i himlen nu.

Kæreste Birgit - tak for alt det, du gav til os alle.

Fra hjertet der græder i dag,
Lise Lotte

Første indlæg - HJERTET

Mange tanker fylder igennem dagen......

Jeg vil så gerne give noget kærligt her i mit første blogindlæg.

Jeg har fået øje på en dejlig tegning, den hænger på min væg lige foran mig.
Jeg har fået den fra en af mine nærmeste venner.
Tegningen forestiller et STORT RØDT hjerte. Der er taget en bid af hjertet.
Den lille bid ligger ved siden af hjertet. Min ven har skrevet:
UDEN DIG......VIL DER MANGLE NOGET. En bid af mit hjerte.

Jeg husker, at jeg blev rørt og glad over det hjerte. For den dag jeg fik det, ja - det var en trist og dum dag. Så følte jeg mig igen elsket. Til min kære ven Lars, tak for en bid af dit hjerte. Du er også i mit.

Så kære alle - send en lille kærlig bid af dit hjerte til en, som du holder af.

Kærligst Lise Lotte