søndag den 26. oktober 2014

Adskillelse

Jeg er netop kommet hjem fra besøg hos min datter i Frankrig. At være adskilt fra hende får mig til at tænke over adskillelse på flere måder.

Den geografiske afstand mellem Danmark og Frankrig skiller os ad fysisk. Jeg synes, det kan være meget svært. Når jeg får lyst at give hende et stort knus, så er hun LANGT væk. Når jeg savner at være i hendes nærvær og nyde hende, så er hun LANGT væk. At være sammen med hende og mærke hende, dufte hende - det er så vidunderligt.
Jeg må klare det. Jeg må glædes ved, at hun har det godt og trives i et skønt liv i et andet land. At hun lever og ER til.
I lange perioder må jeg klare savnet ved brug af mail, sms, telefonsamtaler og skype. Det giver trods alt en tæt kontakt.
Indimellem kan jeg også savne og mangle min søn og hans tre dejlige piger. De bor såmænd i København, så de er ikke langt væk. Vi ses ofte, og den nære kontakt med mine to børnebørn fylder mit hjerte med så meget kærlighed. Men suget efter deres dufte, latter og herlige påfund, det kommer jævnligt.

Min ældste søn mistede jeg for mange år siden. Den adskillelse er en helt anden ! Kan jeg nogen sinde acceptere og forstå den ? Jeg tror det ikke. Den adskillelse er så stor og sorgfyldt, og den har gjort mig og mit liv til noget andet, end det var en gang. Længslen og smerten over, at han ikke er i mit liv, den tager jeg med mig resten af livet.
Døden er så endegyldig. Den adskiller os fra vores kære med et frygteligt slag. BANG ! Så er man ramt. Adskillelsen er total, og det kan aldrig blive anderledes. Jeg må prøve at leve mit liv på de præmisser.

                     Lille akvarel af Lone Aabrink 2005

Der findes også den psykiske adskillelse.
Den kan optræde i mange forklædninger. Mellem et ægtepar. Søskende. Forældre og børn. Pga sygdom. Og inde i dig selv.

Ægtepar: Jeg kender til flere ægtepar, som har forsat ægteskabet på trods af, at de lever hver sit liv, hvor der hverken er tillid eller kærlighed. Dette er ofte givet til andre. Materielle goder, fælles børn og økonomi holder dem sammen. Udover ægteparret selv - betaler andre (som børn, børnebørn og andre familiemedlemmer) også en pris for den beslutning.

Søskende: Jeg er adskilt fra mine søskende. Psykisk og fysisk. De har aldrig rummet mit store tab, efter jeg mistede min søn. De opgav mig, fordi jeg var for besværlig i min sorg.- Mange søskende ses slet ikke, da de er forskellige, trods opvækst af samme forældre. De er psykisk alt for langt fra hinanden.

Forældre og børn: Forældre, der måske forventer meget af deres børn. Børn, der føler sig tilsidesat og svigtet. Forskelsbehandling fra forældrenes side af deres børn. Vi har åbenbart svært ved at leve op til hinandens krav. Og så kan et samvær blive for svært.

Sygdom: Jeg kan tænke på både demens, kræft, slidgigt og mange andre sygdomme. Det kan adskille mennesker, fordi det er så svært at håndtere svær sygdom.
- Demens: Jeg er selv adskilt fra en kær person, som jeg ikke kan nå længere. Det giver mig stor afmagt og tristhed.
- Kræft: Åh, det er så vigtigt at være der og støtte personer med kræft. Og hvor kan det være svært.  Man kan let komme til at føle adskillelse der. For den som er syg, siger han/hun nu, hvad de inderst inde føler, eller prøver de at beskytte os andre ? Og os andre - er vi ærlige og tør sige, hvad vi tænker og føler i den svære situation ? Tør vi tale om døden, og bør vi tale om døden ? Det er så forfærdeligt svært, og kan give ensomhed hos både den ramte og de pårørende.
 - Slidgigt og andre sygdomme: Mange med kroniske sygdomme tager sig sammen i sociale sammenhænge. Siger ja til noget, hvor kræfterne måske ikke helt er til stede. For ellers bliver man ensom og måske sær. Bliver adskilt fra raske og energiske mennesker. En balance er det, at være anderledes, og ikke gøre for meget væsen af sig. Det kan være enhver sygdom eller handicap. Jeg har flere venner med udfordringer. Kørestolsbruger-hørehæmmet-født med skavanker i bevægeapparat-tarmlidelse-spiseforstyrrelse -psykisk diagnose mm. Alle prøver at klare udfordringerne, og  være en del af livet uden at føle sig adskilt.
-Inde i dig selv:  Jeg har prøvet at være adskilt fra mig selv psykisk. Jeg kunne ikke finde ud af, hvordan jeg havde det. Mine tanker og mine handlinger var ikke de samme. Min psyke og min forstand samarbejdede ikke. Ofte kommer klienter med netop det problem. Det kan være pga sorg eller stress. De ved ikke, at de er adskilte fra deres følelser. At deres hjerne ikke samarbejder med kroppen. At de enten handler uden at tjekke, hvad psyken siger - eller de handler modsat, dvs efter følelserne. En lille god øvelse der nemt kan gøres: Når du står i et valg, når det kan føles svært at vide, hvad der er rigtigt for dig, så kan du prøve flg.: Spørg først hvad din forstand/ dit intellekt vil gøre i sagen. Tjek derefter dit hjerte/dine følelser, hvordan det føles. Du kan lægge din hånd på hhv hovedet og hjertet, når du spørger. Gentag gerne den lille handling et par gange, det hjælper dig til at finde svaret. Jeg kalder det FLOW mellem hjerte og hjerne. Det kan være stressende og tungt, at være adskilt fra sig selv. Et af mine favoritudtryk er: MÆRK efter ! MÆRK dig selv.

Under min tur til Frankrig mødte jeg en engelsk kvinde. Jeg følte mig adskilt fra hende ved vores første møde. Hun prøvede så meget at være perfekt i udseende og væremåde, at det blev unaturligt og forkert. Hun spillede en rolle, og hun var psykisk adskilt fra både sig selv og mig. Jeg selv tænker mere på de værdier, et menneske har. Jeg er ikke perfekt, jeg kan ikke være perfekt. Jeg er bare mig selv. Tag det eller lad være ! For mig er job og prestige, penge og bolig, vægt og tøj absolut INTET i forhold til det, der er i hjertet. Jeg trives som en fisk i vandet, når mennesker møder mig med åbent sind og nysgerrighed. Uden at forstille sig. Blot at VÆRE - blot at RUMME -indeholde en naturlig balance. Jeg bryder mig ikke om masker og uægte adfærd. DET er noget, som giver mig følelsen af adskillelse på et minut.

Jeg opfordrer alle til at være ÆGTE. At stå ved den, du er. Vær dig selv i krop og sjæl. Giv dig selv lov til at være den, du ER. Og mød dine medmennesker der, hvor de ER. Mange som har det svært føler stor adskillelse, og har du overskud, så lad det komme andre til gode. Så tror jeg, at vi vil føle os mindre adskilte igennem livet.

Tanker på vej ind i dejlige november.
Kærligst Lise Lotte


torsdag den 2. oktober 2014

Motto - ordsprog - udsagn



Jeg har gået og tænkt på, hvad det er, vi mennesker siger til hinanden. Det har udviklet sig til en længere liste, som består af både triste, sjove, ærlige, herlige og dybsindige udtalelser.
Jeg vil med glæde dele nogle af disse med dig.

"LAD IKKE SOLEN GÅ NED OVER DIN VREDE" - det var min mormors slogan, som hun ofte brugte.
Hun fortalte mig, at det betød, at min morfar og mormor altid sagde pænt godnat, og fik afsluttet dagen fint, selv om de var uenige om noget.

"ET LIV UDEN SORG - ER ET LIV UDEN KÆRLIGHED" - et udsagn jeg ofte bruger. Måske er det mit eget, jeg ved nemlig ikke, hvor det stammer fra. For mig er det sandt, at jeg kun kan sørge, hvis jeg elsker.

"AT GØRE NOGEN EN BJØRNETJENESTE" - dette udtryk stammer fra en herre, som havde en tam bjørn hos sig. En dag lå herren og sov, og en flue blev ved at sætte sig på hans hovede og irritere ham. Bjørnen ville hjælpe sin herre, så den tog en sten og knaldede oveni i fluen, og slog derved sin herre ihjel.

"TO SJÆLE - EN TANKE" - den sætning bruges ofte mellem to mennesker, der har tænkt på hinanden på samme tid.

"SÅ LÆNGE JEG LEVER, ER JEG PÅ VEJ" - det er et af mit favorit motto. Det betyder, at så længe jeg er her, så længe kan jeg lære nyt, ændre mig, og gøre noget ved tingene.

"VIGTIGST ER DET, DU HAR MED DIG I HJERTET" - når vi mister, kommer der ikke flere oplevelser. Og fra hjertet kan vi hente alle minderne frem. De er så dyrebare.

"AT MISTE ET BARN, ER EN LIVSLANG SORG" - det er desværre alt for sandt, det ved jeg.

"VAR DET DUMT AT TRO, AT MAN KAN GLEMME, OG DUMT AT TRO, AT TIDEN LÆGER ALLE SÅR. DEN STORE SORG - DEN ER INTET SÅR. DEN ER ET FRØ, SOM FYLDER I HJERTETS GEMMER, OG GROR OG VOKSER TIL ET TRÆ MED ÅRENE, OG BÆRER EN BITTER BLOMSTRING HVER ENESTE ÅR". (svensk ordsprog - Karl Asplund)

"TIDEN LÆGER ALLE SÅR" - hmm, jo, men den efterlader dybe ar i sjæl og krop.

"HUSK AT FEJE FOR EGEN DØR, FØR DU FEJER FOR ANDRES" - det ordsprog handler om selvindsigt. Se, hvordan du selv er, hvordan du selv opfører dig, før du dømmer andre.

"MAN SKAL IKKE KASTE MED STEN, NÅR MAN SELV BOR I ET GLASHUS" - samme kategori som ovenfor.

"DER ER IKKE FEJET NOGET IND UNDER GULVTÆPPET" - et nyere udtryk leveret af statsminister Poul Schlüter i en politisk sag om tamilansøgere. Nu bliver det ofte brugt i anden sammenhæng.

"REN RØV AT TRUTTE I" - den fik jeg fra min mand. Ofte brugt af ham efter et veludført stykke arbejde !

"HUN ER IKKE TABT BAG AF EN VOGN" - med det ordsprog tænker jeg på en person, der kan tænke og handle - ja, regne den ud.

"HAN ER IKKE DEN SKARPESTE KNIV I SKUFFEN" - ofte brugt om en naiv person, der måske er lidt længe om at fatte en pointe.

"DET ER IKKE STUDENTERHUEN, DER TRYKKER HAM " - samme kategori som ovenfor.

"GAMMEL KÆRLIGHED RUSTER IKKE " - jeg tror, at mange har det forskelligt med det udtryk.
Nogen vil mene, at det er sandt, andre vil vide, at det ikke er sandt.

"DET GÅR DEN VEJ, HØNSENE SKRABER" - det er et af min veninde Lisbeths favoritudtryk.
Skulle nogen være i tvivl, så skraber høns bagud !

Jeg startede med et udtryk fra min familie. Jeg vil slutte med et andet familieudtryk:

"BLOD ER TYKKERE END VAND " - for mig betyder det, at blodsbeslægtet familie stiller op for hinanden, at blodets bånd binder os sammen som familie. Jeg ved, at det ikke er sandt. Jeg kender til alt for mange familier, hvor svigt og løgn, har ført til brud og mange svære situationer. Mange mennesker har mere glæde af nære venner end af deres egen familie. Sørgeligt, men sandt.

"HVO INTET VOVER, INTET VINDER" - det er sandt. Nu har jeg vovet at dele dette med dig, og så håber jeg, at "DEN, DER TIER, SAMTYKKER" ! Under alle omstændigheder "SYNGER HVER FUGL MED SIT NÆB" !

Kærligst Lise Lotte